Om os

Om os

Foreningen Skiathoshunde er stiftet pr. 1. marts 2016 af en gruppe frivillige, der alle har hjulpet Skiathos dog shelter igennem mange år - enten som formidlere eller som frivillige hjælpere på shelteret. De fleste af os har hunde og katte, der er adopteret fra Skiathos.

 

Skiathoshunde er en nonprofit forening, hvilket betyder at alle arbejder frivilligt og ulønnet. Hver eneste krone går direkte til at hjælpe hundene. Vores dygtige dyrlæge Christina Jespersen har arbejdet på shelteret gennem de sidste 15 år som frivillig dyrlæge og derved hjulpet shelteret med at undgå rigtig mange nye hvalpe og killinger via sterilisations- og kastrationsprogrammer.