Hvem er vi?

Hvem er vi

Skiathoshunde drives af en gruppe faste frivillige samt andre frivillige, der træder til og hjælper når der er behov.

 

De faste frivillige er:

Christina Jespersen, dyrlæge

Henriette Jakobsen, veterinærsygeplejerske. Svarer på generelle henvendelser

Joan Bruun Andersen, webmaster og admin på facebook siderne "Skiathoshunde" og "Auktioner til fordel for Skiathoshunde"

Brian Engel Nielsen, rejsearrangør

Michael Jørgensen, står for bilag ifm. adoption og diverse ad hoc opgaver

Michael Andersen, webmaster og koordinator vedr. foderdonationer

Pernille Hertz Schlechter, koordinator for plejefamilier, rejsearrangør mv.

Tine Bailey, lufthavnskontakt, rejsearrangør og blæksprutte

Charlotte Andersen, formidler/kontaktperson

Helle Hasseris Olesen, formidler/kontaktperson og kontraktansvarlig

Frederikke Lynggaard, formidler/kontaktperson (pt. på barselsorlov)

 

Herudover alle de andre frivillige, der stiller op ved behov: rejseteamet, der rejser ud og hjælper når der er behov, plejefamilierne der står klar når der er hunde der har brug for et plejeophold, grønt crew der arbejder på Grøn koncert og donerer deres løn til foreningens arbejde, alle der støtter når de handler på vores auktionsside, hvor al salg går til foreningens arbejde osv.

Mit navn er Christina. Jeg er uddannet dyrlæge og ejer Frederikssund Dyreklinik. Jeg har været frivillig på den græske ø Skiathos siden 2001. Jeg arbejder dernede flere gange årligt som frivillig dyrlæge. Privat er jeg gift

med Brian og er mor til to bonusdrenge Buster og Bertram. Vi har vores hund Pippa (adopteret fra Skiathos 2003) samt Broken Tail, Leif og Røde Bandit (3 katte adopteret fra Skiathos).

 

 

Mit navn er Joan. Jeg besøgte Skiathos dog shelter første gang i 2012 for at arbejde som frivillig i en uge - og jeg har været der hver sommer siden. I 2013 adopterede jeg Soffi fra Skiathos. Derudover har jeg schapendoes'en Alfredo og 4 katte (hvoraf den ene er en rød græker). Jeg har haft en del plejehunde gennem de sidste 4 år og har i den forbindelse arrangeret månedlige gåture i Egesbækvang hundeskov (Helsingør). Her er der ofte skønne gensyn med tidligere plejehunde og deres familier. Derudover koordinerer jeg Grøn koncert (hvor de frivilliges løn doneres til Skiathoshundes arbejde for Skiathos dog shelter) og så administrerer jeg Skiathoshundes auktionsside, arrangerer fester mv. Jeg kan kontaktes på 2384 3820 eller banjo@post12.tele.dk

Mit navn er Brian. Jeg har været frivillig hjælper på Skiathos siden jeg mødte Christina og assisterer som hjælper, når hun arbejder på Skiathos.

Mit navn er Tine. Jeg er gift med Peter som jeg har 4 skønne børn sammen med. Vi adopterede Kaiser (samojedemix) fra Skiathos for 7 år siden. Derudover har vi et lille podengomix fra Portugal og kaninen Herman fra Dansk Dyreværn. Man møder mig ofte i lufthavnen hvor jeg tager i mod hunde og kører med foder til plejefamilierne.

Mit navn er Charlotte. Jeg er gift med Michael. Vi har rejst en del gange til den dejlige ø Skiathos. I 2010 adopterede vi vores kat Zorba fra Skiathos, og i 2013 adopterede vi vores hund Colbi fra Portugal. Mit hjerte brænder for at hjælpe herreløse hunde og katte til et bedre liv i Danmark. Jeg har arbejdet som frivillig formidler i 5 år, og det er en kæmpe glæde, at kunne gøre en forskel for dyrerne. Jeg er ofte i lufthavnen, og modtage hunde, og deres nye familier. Jeg kan kontaktes på 28745528 eller på mail: charlottez.dk@gmail.com

 

Mit navn er Henriette. Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske og har været frivillig på Skiathos Dog Shelter siden 2007, hvor min familie og jeg adopterede katten Tiger. Jeg rejste efterfølgende en uge til Skiathos som frivillig, hvor jeg blev fuldstændig forelsket. Derfor har jeg været dernede ca. 1 gang om året siden og hjælpe til, udover mit frivillige arbejde herhjemme. Jeg brænder for at gøre en forskel og give en hjælpende hånd. Jeg har igennem flere år formidlet hunde fra Skiathos og givet dem et liv som danske familiehunde. Senest har også mine forældre adopteret hunden Athene fra Skiathos. Jeg må desværre ikke må have hund i den lejlighed jeg pt. bor i sammen med min kæreste, men så snart muligheden opstår, er jeg helt sikker på en Skiathoshund vil indfinde sig i vores familie. Jeg kan kontaktes på mail skiathoshunde@gmail.com

 

Mit navn er Helle. Jeg arbejder som afdelings- og bestyrelsessekretær i et stort boligselskab. Efter adskillige rejser til Grækenland med min mand Michael valgte vi i 2004 at adoptere vores første græske hund. Det blev Ziki som i dag er 12 år. Siden da har jeg formidlet over 300 skønne græske hunde til kærlige hjem i Danmark. Vi har besøgt Skiathos dog shelter mange gange igennem årene og har en god kontakt til shelteret daglige leder Janice (til daglig blot Jan). Jeg formidler dels de hunde der søger hjem på hjemmesiden samt de hunde der evt. sidder på shelteret og venter. Jeg sætter en ære i at finde det helt rigtige match mellem hund og familie, så man er altid velkommen til at sende mig en mail og beskrive hvilken type hund man er på udkig efter. Jeg kan kontakte på mobil 5050 8585 eller på mail hellehasseris@hotmail.com

 

Mit navn er Michael. Jeg gift med Helle og hjælper hvor der er brug for en ekstra hånd. Jeg udarbejder blandt andet pjecen med relevant info til nye hundejere og laver diverse ad hoc opgaver i foreningen.