Mette

Mette Weis

Jeg hedder Mette og jeg er kommet på Skiathos siden 1987 - som faktisk var før Skiathos Dog Shelter blev grundlagt. Jeg har en dansk veninde der var gift græsk og boede på øen og hun begyndte at arbejde der, og på den måde opdagede jeg Skiathos Dog Shelter og dermed også Skiathoshunde. 


Jeg har nu været frivillig kurer på rejseholdet i mere end 15 år og haft mange hundrede hunde og nogle enkelte katte med hjem til nye familier i Danmark.


Det jeg holder mest af, er når vi lander i Kastrup og de nye familier står og venter på deres lille nye familiemedlem. Jeg har ikke selv hund men adskillige katte som alle er fra Danmark. Jeg elsker dyr og brænder for at hjælpe dem.


Bemærk at grundet EU regler, så skal man selv hente sin hund hjem fra Skiathos via Athen.